Afskårede hajfinner - Kilde: Sustainable Sushi

I 2012 viste en undersøgelse, at hajfinnesuppe solgt forskellige steder i USA indeholdt finner fra en lang række af truede hajer. Dette har øget presset på de forskellige stater, for at forbyde salg og køb af hajfinner. Bl.a. Californien, Oregon, Illinois, Washington og Hawaii har indført lovforbud mod hajfinnesuppen, som især er populær blandt de asiatiske indbyggere.

Nu har Texas tilsluttet sig opgøret med et lovforslag, der skal forbyde salg og køb af hajfinner i staten. Hvis lovforslaget bliver godkendt vil loven gælde fra 1. juli 2014.

Også i Danmark serveres hajfinnesuppe på mange kinesiske restauranter og tørrede hajfinner sælges i asiatiske supermarkeder. Danmark bør sætte et eksempel for resten af Europa og forbyde salget af denne suppe, som presser hajbestanden til det yderste og truer mange hajarter med udrydelse. Giv din underskrift her!

Desuden tak til Annika på 12 år, som har indsamlet 187 underskrifter og skrevet en flot stil om hajer! Læs hendes stil her.

Cookiecutterhajens mund - Kilde: {link:http://www.sciencenews.org}Science News{/link}

Denne lille haj bliver max 50 centimeter lang og er hverken hurtig eller stærk. Til gengæld har den to helt specielle egenskaber: dens runde gab med 25-30 rækker trekantede tænder i undermunden samt dens selvlysende underside. Navnet “småkage udstikker” har cookiecutterhajen fået fordi den med sin særlige mund skærer eller “udstikker” et dybt stykke kød fra sit bytte. Det efterladne sår har altid samme form, som hvis man gentagne gange udstikker småkager i dej.

En hvidhaj med bid og ar fra en cookiecutterhaj - Kilde: Mauricio Hoyos-Padilla et al, Pacific Science

Man har længe vidst, at cookiecutterhajen angriber store rovfisk, hvaler og hajer men nu er det for første gang lykkedes at få et billede af en haj, der er blevet angrebet. Og ikke hvilken som helst haj: dykkere ved Guadalupe Island fotograferede nemlig en hvidhaj med friske cookiecutterhaj sår! Hvidhajen har både et åbent sår fra en cookiecutterhaj samt et gammelt ar fra samme haj (pilen peger på arret).

Cookiecutterhajen har selvlysende celler på undersiden som gør den usynlig nedefra. Den har også en sort plet på undersiden som til forveksling kan ligne en fisk, når resten af hajen er usynlig. Derved angriber større rovdyr den i troen om, at det er en lille fisk – kun for at blive bidt af cookiecutterhajen.

Læs meget mere om cookiecutterhajen.

Kilde: Science on NCB News

Hajfinner i Hong Kong - Kilde: Ischa van der Kooij

Vi begynder det nye år med flere forfærdelige billeder fra Hong Kong, som er det globale epicenter for hajfinnehandel. Nye billeder er dukket op der viser mere end ti tusind hajfinner, der tørres på hustage i Hong Kong.

Hvert år bliver op til 100 millioner hajer dræbt kun for deres finner. Ofte bliver finnerne brutalt skåret af hajerne, mens hajerne stadig lever. Hajfinnerne er især eftertragtede som ingrediens i  hajfinnesuppe, der betragtes som en delikatesse.

På trods af mediernes og aktivisters fortsatte pres på politikere verden over er der i Hong Kong stadig ingen lov der forbyder handel med hajfinner. Flere og flere boycutter ellers hajfinnesuppe i Hong Kong og flere store hotelkæder har helt fjernet hajfinnesuppe fra menuen. Kina er officielt holdt op med at servere hajfinnesuppe til offentlige banketter, men fortsætter med at være Hong Kongs største eksportmarked og efterspørgslen på hajfinner er fortsat stigende.

Se flere af de grusomme billeder på fotografens blog eller se nedenstående video:

Kilde: New York Times

I Danmark sælges hajfinnesuppe på mange kinesiske restauranter og i specialitetsbutikker. Danmark bør sætte et eksempel for resten af Europa og forbyde salg og køb af hajfinner, ligesom flere lande i verden har gjort.

Ved at støtte Red Hajens underskriftindsamling bidrager du til, at forsøge at få al handel med hajfinner forbudt i Danmark.

Skriv under nu.

Hvert år dræbes mellem 73 og 125 millioner af hajer kun for deres finner, der bruges i den kinesiske specialitet hajfinnesuppe. Markedet for hajfinner vokser hvert år med 5% og da hajer yngler langsomt kan bestandene ikke længere følge med. Derfor er mange hajarter truede.

Derudover dræbes mange af hajerne på en brutal måde: finnerne skæres af hajerne, mens de stadig er i live og hajerne smides overbord for at dø på bunden af havet – på denne måde har fiskerne plads til flere finner, der er den mest dyrebare del af hajen.

Del gerne underskriftindsamlingen med dine venner og bekendte og fortæl dem om sagen.

En gruppe mennesker, der har overlevet hajangreb og er blevet fortalere for bevaring af hajer, gik forrest i indsamlingen af data til undersøgelsen, der kontrollerede DNA fra hajfinnerne i den asiatiske delikatesse hajfinnesuppe. Undersøgelsen afslører, at finner fra truede hajer, blandt andre hammerhajen, bliver serveret i hajfinnesuppe, der koster op til 600 kroner per portion.

Foreningerne opfordrer amerikanske forbrugere til at lade være med at købe hajfinnesuppe, da de ikke kan være sikre på, hvilken haj finnerne stammer fra. Hvert år bliver mere end 38 millioner hajer dræbt kun for deres finner, dvs. dette inkluderer ikke hajer der bliver dræbt i andet kommerciel fiskeri, i sportsfiskeri eller ved bifangst.

Resultatet af denne undersøgelser viser, at det ikke blot er det voksende asiatiske marked, der truer hajerne. Også i Danmark bliver der serveret hajfinnesuppe på et udvalg af kinesiske restauranter og der føres her heller ingen kontrol med, hvilke hajer bruges.

I de 51 skåle hajfinnesuppe der blev testet i USA, blev finner fra følgende truede hajer fundet:

Kilder: SharkYear og Orlando Sentinel

Giftige kemikalier i plastikken bliver ikke nedbrudt af saltvandet men trænger derimod ind i de små plastikstykker der ikke kan undgås at blive spist af milliarder af mindre fisk. Disse mindre fisk ender i maven på større fisk og rovdyr der optager kemikalierne i store doser fra de mange fisk, de spiser. Forskere estimerer, at fiskene i Stillehavet indtager 12,000-24,000 tons plastik hvert år.

Brugde med plastik om næsen - Kilde: BBC

Udover at indtage en masse giftige kemikalier dør mange havdyr af kvælning eller forstoppelse efter at have slugt et større stykke plastik. Forleden fotograferede en kajakroer en brugdehaj uden for Englands kyst – hajen har et stykke plastik viklet rundt om næsen. Brugden er vurderet som “sårbar” på IUCNs røde liste over truede dyrearter.

Stillehavets losseplads

I Stillehavet ligger verdens største losseplads. Mange millioner tons plastik og affald er samlet her pga. en masse strømme, der samler affaldet i en tæt masse.

Pga. de stærke strømme lever der i området ikke større havdyr, primært kun mindre fisk og plankton og fiskere opholder sig som regel ikke i området. Derfor blev lossepladsen også først opdaget i 1999 – og siden da er koncentrationen af plastik i vandet fordoblet.

Stillehavets losseplads

Lossepladsen i Stillehavet er delt i to: den vestlige del flyder mellem Hawaii og Japan; den østlige del flyder mellem Hawaii og Californien og er dobbelt så stor som Texas!

Forskere mener, at der også er en stor losseplads uden for Japans kyst og en i midten af Atlanterhavet.

Konsekvensen af plastik

Mængden af plastik er ekstrem. Af de cirka 200 milliarder tons plastik mennesker producerer hvert år, ender cirka 10% i havet. Cirka 70% af dette synker til bunds og gør skade på havbunden mens resten samler sig i enorme lossepladser pga. havstrømmen. Visse steder er koncentrationen så stærk, at der er seks gange så meget plastik som plankton.

Affald fundet i maven på død albatros - Kilde: Steven Siegel/Marine PhotoBank

Forskning i 2009 viste, at den enorme mængde affald har ændret visse dyrs adfærd, blandt andet skøjteløberes. Disse insekter lægger deres æg på flydende elementer som fugleæg og muslinger. Med al den flydende plastik er mængden af skøjteløberæg eksploderet og det har store konsekvenser for byttedyr som krabber, der lever af skøjteløberæg. Disse ændringer lyder små, men kan have store konsekvenser for mange andre dyrearter i havet.

Plastik forgifter, kvæler og forstopper havdyrene og slår dem ihjel. Derudover skader det skibe, forurener kysterne og skader fiskeriindustrien.

Hvordan kommer vi affaldet til livs?

Man bør forebygge, at mængderne af plastik stiger er, at indføre strenge forbud mod at smide affald i havet samt at regulere mængden af ubehandlede kloakudslip. Flere lande har indført forbud mod brug af plastikposer for at mindske mængden af plastik.

Man ikke kan fjerne de store mængder affald ved hjælp af net, da koncentrationen er så stærk, at man ville dræbe enorme mængder marineliv. I USA bliver der forsket i, at kunne omdanne Stillehavets losseplads til diesel, men en beslutning er endnu ikke truffet.

Forskere er enige om, at regulering af affald skal foregå på land, hvor 80% af affaldet i havet kommer fra. Mængden af plastik bør reguleres, blandt andet ved at indføre genbrugsposer og befolkningen skal uddannes i genbrug.

Genbrugspose i stedet for plastikposer!

Kilder: NYTimes, BBC, ScienceDaily, GreenPeace,

Siden September 2011 er fem mennesker døde efter hajangreb i Vestaustralien: en 21-årig mandlig bodyboarder (4. sep, 2011), en 64-årig mandlig svømmer forsvandt og man formoder et hajangreb (10. okt, 2011), en 32-årig mandlig dykker (22. okt, 2011), en 33-årig mandlig dykker (31. mar, 2012) og en 24-årig mandlig surfer (14. juli, 2012).

Medierne er gået amok og skaber panik blandt turister og badegæster. Men antallet af hajangreb med dødelig udgang i Australien er ikke specielt meget højere end normalt – de sidste 50 år er 53 mennesker døde efter hajangreb i Australien, lidt mere end 1 om året i gennemsnit.

Antallet af hajangreb stiger muligvis

Siden 1580 har der været 2463 hajangreb verden over, 471 med dødelig udgang. Cirka 6 mennesker dør hvert år efter hajangreb.  Sandsynligheden for at blive bidt af en haj er altså virkelig minimal; der er meget større sandsynlighed for at blive dræbt af en hund eller at blive ramt af lynet.

Surfer - Kilde: {link:http://www.flickr.com/photos/mikebaird}mikebaird{/link}

Antallet af hajangreb kan dog være stigende:

• 2011: 75 hajangreb, 12 med dødelig udgang
• 2010: 79 hajangreb, 6 med dødelig udgang
• 2009: 63 hajangreb, 6 med dødelig udgang
• 2008: 53 hajangreb, 4 med dødelig udgang

Forskere mener dog, at der er en helt naturlige forklaring på de stigende tal: voksende turisme og en øget interesse for vandsport, stigende befolkningstal, overfiskeri og forurening.

Turisme

Forskere mener, at de stigende antal hajangreb især skyldes, at mennesker er mere i vandet: interessen for snorkling, dykning og surfing stiger år for år og flere og flere opholder sig i vandet – især steder, hvor turismen blomstrer og der tidligere ikke har været samme mængde badegæster. Derfor er antallet af møder mellem menneske og haj blevet større. For eksempel var der i 2011 syv angreb på Seychellerne, Reunion og  Ny Caledonien, der er nye turistmål og aldrig før har haft registreret så høje tal. Samtidig har mange af disse populære turistdestinationer ikke sikkerhedsforanstaltninger, nødplaner eller veludviklede hospitaler til at håndtere hajangreb.

De mange badegæster forstyrrer havdyrenes adfærd. De berømte Sharm-El-Sheikh angreb i December 2010 hvor 5 turister blev angrebet (1 angreb med dødelig udgang) er et godt eksempel på dette – et stort antal turister havde nemlig fodret fiskene og de små hajer ved stranden. Dette lokker mindre fisk tættere på stranden og som følge også store hajer, da disse spiser de mindre fisk.

Industrielt fiskeri - Kilde: George Stoyle/{link:http://www.marinephotobank.com}Marine PhotoBank{/link}

Overfiskeri og forurening

Hajer er opportunister og bevæger sig en, hvor de kan finde føde. Når deres føde flytter sig, flytter hajerne sig også. Forskning viser, at visse hajer dukker op i områder, hvor de aldrig før er set. Det skyldes blandt andet global opvarmning, forurening og overfiskeri. Hajer er koldblodede og kan ikke selv styre deres kropstemperatur – derfor er de afhængige af, at havet omkring dem har den rette temperatur og er tvunget til at flytte sig, hvis vandet bliver for varmt. Samtidig er mængden af føde mindsket pga. overfiskeri og hajerne er tvunget til at bevæge sig hen, hvor der er flere byttedyr. Sommetider betyder dette, at hajerne bevæger sig tættere på kysten hvor der er flere mennesker.

Hvalhaj - Kilde: National Geographic

Det sidste årti har forskning omkring hvalhajer været fokuseret på, hvordan turisme og andre menneskelige faktorer påvirker dyrenes adfærd. Hvalhajer er populære blandt dykkere og svømmere, da de opholder sig tæt ved havets overflade i længere tid ad gangen, bevæger sig langsomt, lever af plankton samt er meget rolige.

Især fodring af hvalhajer er debateret, da forskere er bekymrede for, om hajernes fødevaner ændrer sig og på den lange bane vil skade hajerne, der er sårbare på IUCNs røde liste over truede dyrearter.

Der findes forskellige måder at fodre hajer på – chumming (at kaste fiskeaffald i havet for at lokke hajer til) eller håndfodring. Tidligere forskning har vist, at chumming ikke ændrer hajers adfærd, men det er endnu uvist om håndfodring har andre konsekvenser.

Grunde til ikke at fodre hvalhajer:

• hvalhajer er vilde dyr og er selvforsynende. De migrærer over store afstande i deres søgen efter plankton, små fisk og rejer. Fodring kan ændre dyrenes migreringsmønstre hvilket i værste fald kan gå ud over parring.
• hvis hvalhajer begyndes at samles i områder hvor de bliver fodret, vil trusler fra fiskeri stige.
• selvom hvalhajerne fodres med deres naturlige føde fra deres naturlige leveområder opbevares føden midlertidigt på land og det øger mængden af bakterier, hvilket i værste fald kan gøre hvalhajerne syge.
• når hajerne fodres fra både associerer de både med mad og det øger riskoen for at de i forvejen udsatte hajer bliver sårede af bådene.

En stigende trussel mod hvalhajer er, at de ofte bliver ramt af både. Størstedelen af hvalhajer har ar fra propeller eller andre sammenstød med både. Udover at blive tiltrækket af fodring tiltrækkes de også af fiskenet, der er fyldt med deres føde. Videoen nedenfor viser, hvordan en hvalhaj røver et fiskenet.

Udover risikoen for at ændre hajernes fødevaner og migreringsadfærd er der også en mere akut trussel – nemlig at hajerne kan blive viklet ind i nettene og dø. Nedenfor ses en video hvor dykkere vikler en hvalhaj ud af et fiskenet.

Sildehaj – Kilde: Discovery

Forleden skar en slagter i Super Brugsen i Thems en 100 kg sildehaj ud på disken foran kunderne.

Sildehajen er fredet i EU, dvs. der er et totalt forbud mod at fange silderhajer i EUs have og hvis man fanger en ved en fejl, skal den sættes ud igen. Lande uden for EU har dog ikke fredet sildehajen og man må derfor godt sælge sildehajkød, hvis hajen er fanget i et ikke-EU land.

En kunde gjorde da også slagteren opmærksom på, om han var klar over, hvor sildehajen var fanget og Super Brugsen kunne ikke bevise, at sildehajen var lovligt fanget og beklagede derfor episoden. Yderligere kritiserer Greenpeace COOP for overhovedet at sælge kød fra et dyr, der er så udrydningstruet, som sildehajen er.

Som unge risikerer sildehajer at blive spist af andre hajer, men som voksne er mennesket sildehajens eneste rigtige fjende. På trods af dette er bestandsstørrelserne faldet drastisk og hajen er nu truet.

Kilde: Politikken