Hajens historie

Hajer har eksisteret i flere hundrede millioner år, langt før dinosaurernes tid. De første hajer var meget små med tænder på cirka 4 milimeter men for cirka 360 millioner år siden skete der en kæmpe udvikling og mange utrolige hajskabninger blev dannede. Senere blev størstedelen af disse hajer dog udryddet med 95% af alle væsener i havet og kun få arter, som er den type haj vi kender i dag, overlevede.

Tidslinie over hajens udvikling

420 millioner år siden: hajlignende væsener dukker op
360 millioner år siden: hajer begynder at differentiere sig gevaldigt
250 millioner år siden: masseudryddelse fjerner 95% af alle levende væsener i havet
230 millioner år siden: dinosaurerne dukker op
200 millioner år siden: hajen udvikler sig yderligere
145 millioner år siden: den ”moderne” haj udvikles
65 millioner år siden: masseudryddelse fjerner 75% af alle levende væsener, inkl. dinosaurerne. De overlevende hajarter er de hajer, vi kender i dag.
2 millioner år siden: mennesket dukker op

Megadolon tand og hvidhaj tand

Megadolon tand og hvidhaj tand - Kilde: Steve Parker

Verdens største haj

Den største haj der nogensinde har levet var Megadolon, der levede for cirka 16 millioner år siden.

Da hajers skelet er lavet af brusk og ikke knogler, findes der ikke forsteninger af andet end tænderne, som kunne være op til 18 cm lange. Baseret på disse tænder vurderer forskere, at Megadolon var større end tyranosaurus rex og tre gange så stor som hvidhajen – cirka 18 meter lang og med en vægt på 70 tons.

Forskere mener, at Megadolons bid er det stærkeste, noget dyr på jorden har eller har haft – med en kraft på 182 kilonewtons. Til sammenligning er hvidhajens bid 18 kilonewtons og tyranosaurus rex’s bid var 31 kilonewtons.

Megadolon sammenligned med menneske og hvidhaj

Megadolon sammenligned med menneske og hvidhaj

Kilde: Oceana


Spred budskabet:

Kommentarer

Powered by WordPress | Designed by: Best SUV | Thanks to Toyota SUV, Ford SUV and Best Truck