Hajprodukter

Hajer har længe været jagede, men efterspørgslen på hajprodukter, især hajfinner, er stigende hvilket har øget fiskeriet og resulterer i, at mange hajarter nu er truede. Følgende dele af hajer er meget efterspurgte:

Hajfinner

Hajfinner er den mest værdifulde del af hajen og bruges i hajfinnesuppe, der er en delikatesse i store dele af Asien – især i Kina.

Hajfinnesuppe

Hajfinnesuppe - Kilde: {link:http://www.http://www.flickr.com/photos/moohaha}moohaha{/link}

Hajfinnesuppe var historisk et måltid, der blev serveret for kejseren, men efterhånden som flere og flere kinesere har råd til retten er det blevet en ret der serveres for særlige gæster og til bryllupper.  Det estimeres, at den globale hajfinnehandel hvert år stiger med 5%.

Finner fra mange slags hajer kan bruges, men især gråhajen hajens finner er populære. Traditionelt bliver finnerne skåret af, drysses med salt og lime og lagt ud i solen for at tørre. De opløses så når de bliver kogt hvilket resulterer i en ret smagløs fiskesuppe, som ofte blandes med kyllingefond for at give smag – hajfinnerne er nemlig totalt smags- og næringsløse og giver ikke andet end status til suppen.

Det stigende befolkningstal og velstand øger efterspørgslen på hajfinner som for længst har oversteget importen. Hajfinner er derfor blandt de mest værdifulde fiskeprodukter og kan koste hundredvis af dollars per kilogram. En skål hajfinnesuppe kan koste op til $100.

Hajkød

Mange europæere bebrejder Asien og Sydamerika for ikke at gøre nok for at bekæmpe hajfinnefiskeri. Men hajfiskeri i Europa er også en stor del af problemet. En stor del af de hajfinner, der bliver eksporterede til Hong Kong er fanget i Europa, især af spaniere, franskmænd og hollændere.

Hajbøffer

Hajbøffer - Kilde: {link:http://www.oceana.org}Oceana{/link}

Efterspørgslen på hajkød i Europa er også stigende da det betragtes som en delikatesse i mange europæiske lande. I England bruges hajkød også ofte i fish and chips, i Tyskland til Schillerlocken, i Grønland og Island til hákarl. I Danmark bliver hajkød ofte solgt under navnet kongeål, da mange danskere ikke vil spise hajkød.

 

Hajleverolie

Hajen har en meget stor lever i forhold til sin størrelse. Den indeholder store mængder olie, som gør, at hajen kan holde balancen når den svømmer. En stor haj kan producere mere end 1500 liter leverolie som er rigt på mineraler og vitaminer.

Hajleverolie

Hajleverolie

Udover til madlavning bliver olien også ofte brugt til kosmetik, maling, stearinlys og læderbehandling.

Man har i mange år troet at hajer var immune over for kræft og derfor er hajleverolie blevet brugt til kræftbehandling. Det er dog bevist, at hajer kan få kræft og at leverolien ikke har nogen medicinal virkning.

I begyndelsen af 1900-tallet fangede Skandinaverne mere end 30,000 grønlandshajer om året pga. leverolie. I dag har billigere, syntetiske alternativer heldigvis næsten udryddet denne handel, men ikke totalt.

 

Hajhud

Hajhud - Kilde: Stephen McGowan, Australian Maritime College/{link:http://www.marinephotobank.com}Marine PhotoBank{/link}

Hajhud

Før i tiden var hajhud et eftertragtet produkt fordi det et stærkere end koskind. Når det blev behandlet blev det grønt. Det blev ofte brugt som greb til knive (da det ikke blev glat selvom der kom blod eller saft på) og til bogindbinding. Især gråhaj, wobbegonger, zebrahajer og chokoladehajen var eftertragtet for sin hud. Hajhud er i dag underlagt CITES regler om, at truede hajer ikke må dræbes for deres hud.

 

 Medicin

Hajmedicin

Hajmedicin - Kilde: Wikipedia Commons

Mange steder i verden er dele af hajen blevet brugt i medicin. Nogle eksempler er tørret hajhjerne som skulle hjælpe på fødselssmerter og bagt hajaske som middel mod tandpine. Som tidligere nævnt har man også ment, at hajer er immune over for kræft og derfor har mange kræftpatienter forsøgt sig med forskellige hajprodukter – en undersøgelse fandt dog kræftsvulster på 40 forskellige hajer og har modbevist denne teori.

 

Andre hajprodukter

Rester af hajer der ikke er fine nok til at spise som de er bliver ofte brugt til at producere fiskeolie, dyrefoder eller gødning.

 

Kilder: Australian GovernmentProjectAware, Steve Parker – Encyclopedia of Sharks, Discovery


Spred budskabet:

Kommentarer

Powered by WordPress | Designed by: Best SUV | Thanks to Toyota SUV, Ford SUV and Best Truck